Almeninstrukser.dk er mit bud på et simpelt online forum, hvor alment praktiserende læger kan udveksle medicinske og administrative instrukser fra deres klinikker. Siden vil være opbygget som en simpel blog: man opretter sig som bruger og kan herefter lave indlæg (instrukser), som ens kollegaer har mulighed for at læse og lade sig inspirere af.
Det er tanken, at siden skal kunne køre uden behov for større vedligehold. Der vil derfor være åbent for alle, som ønsker at tilmelde sig, og der vil ikke være systematisk kontrol af brugerne eller indlæggene, som gengives uden ansvar for indholdet. Når det så er sagt, forbeholder jeg mig ret til at fjerne materiale, hvis behovet skulle opstå.
Del siden i din klynge, DGE-gruppe og klinik!
Jeg håber denne hjemmeside kan være til nytte for de enkelte klinikker og spare os alle for at opfinde den dybe tallerken mere end én gang.
God fornøjelse!
Kasper Lorenz Johansen, praktiserende læge
Aktuel status:
Antal instrukser: 2.
Antal brugere: 57.
Disclaimer:
Almeninstrukser er et fritidsprojekt. Jeg er ikke den store programmerings-haj, så der vil nok opstå problemer undervejs. Hvis der er noget, som ikke fungerer kan jeg fanges på kontakt@almeninstrukser.dk og så ser jeg, hvad jeg kan gøre.
Håndtering af parakliniske undersøgelser
OM INSTRUKSEN: Omhandler korrekt håndtering og rekvirering af laboratorieundersøgelser, samt sikring af rettidig reaktion på resultatet af foretagne undersøgelser. MÅLGRUPPE: Alle ansatte i klinikken. FREMGANGSMÅDE: Før der udføres/bestilles parakliniske undersøgelser tages stilling til følgende: …
Screening for livmoderhalskræft
Screening for livmoderhalskræft Gældende fra: Ej godkendt Senest opdateret: 15.01.2024 (JHS) Revideres senest: 01.01.2026 Ansvarlig: JHS Generelt Screening for livmoderhalskræft er en undersøgelse for celleforandringer og/eller forekomst af Humant Papilloma Virus (HPV) i livmoderhalsen Celleforandringer kan være forstadier til kræft, og…
Populære emneord
laboratorieundersøgelse Livmoderhalskræft paraklinik personaleinstruks screening