Håndtering af parakliniske undersøgelser

admin

OM INSTRUKSEN:

Omhandler korrekt håndtering og rekvirering af laboratorieundersøgelser, samt sikring af rettidig reaktion på resultatet af foretagne undersøgelser.

MÅLGRUPPE:

  • Alle ansatte i klinikken.

FREMGANGSMÅDE:

Før der udføres/bestilles parakliniske undersøgelser tages stilling til følgende:

  • Indikation/problemstilling.
  • Væsentlige sygdomme hos patienten, der kan påvirke udførelse og/eller fortolkning af ønsket undersøgelse.
  • Allergi af betydning for undersøgelse ved f.eks. undersøgelser, hvor der anvendes medicinprovokation etc.
  • Medicin af betydning for undersøgelsen.
  • Evt. tolkebehov.
  • Væsentlige handicap af betydning for undersøgelsen.

Håndtering af parakliniske undersøgelser:

  • Der udføres en sikker patientindifikation (se separat instruks).
  • Den person, der foretager undersøgelsen, har ansvar for at sikre korrekt håndtering efterfølgende.
  • Patientens informerede samtykke indhentes af den, der bestiller undersøgelsen.
  • Samtykke vil i langt de fleste tilfælde være givet implicit, f.eks. når en patient kommer til blodprøvetagning og lign., og der forventes i de tilfælde ikke journalføring af samtykkefraser.
  • Patienten og undersøgelsesmaterialer (evt. prøvebeholderen og rekvisition) skal identificeres entydigt.
  • Det er den behandlende læge, der har ansvaret for at tilpasse planlagte undersøgelsespakker og –programmer.

Parakliniske undersøgelser i klinikken:

  • I klinikken udføres visse undersøgelser. Analyserne sker efter de retningslinjer, der for de enkelte apparater/kits.
  • Der foretages løbende kontroller efter regionens foreskifter af uddelegeret person i klinikken.
  • Klinikken har besøg af laboratoriekonsulent én gang årligt mht. kvalitetssikring af vores BT-apparater, CRP-maskiner, hæmoglobinmåler (Hemocue).
  • Vi har aftalte retningslinjer for undersøgelser, der analyseres i klinikken.

Parakliniske undersøgelser udenfor klinikken:

  • Undersøgelser, som udføres udenfor klinikken, rekvireres på følgende måder:
  • Prøver, der sendes til hospitalslaboratorie (blod, mikrobiologi, cytologi):
  • Patient identificeres (se separat instruks), prøven udtages og der påsættes korrekt stregkode.
  • Alle prøver opbevares i vores laboratorium frem til afhentning.
  • Prøverne afhentes dagligt af bud på faste tidspunkter.
  • Visse prøver opbevares i køleskab til næste dag, hvis de tages sidst på dagen. Dette gælder ikke blodprøver, som ikke tages senere end kl. 14.30.

Blodprøver:

  • Blodprøver, som tages i lægepraksis, sættes i varmeskab (21 grader +/- 1 grad) senest 1 time efter prøvetagning (typisk umiddelbart efter prøvetagning).
  • Prøverne stilles i den gule skumblok i varmeskabet.
  • Ved kaliumprøver (grønne glas), ventes med placering i skumblokken i 10-15 minutter for at undgå fejlmålinger. Disse placeres i stedet i anden beholder, som ikke holder på varmen.
  • Ved anvendelse af varmeskabet noterer man sig, at temperaturen ligger på det ønskede.
  • Blodprøverne afhentes dagligt ad to omgange. Der tages ikke blodprøver i klinikken efter den daglige afhentning.

Mikrobiologiske prøver:

  • Prøver til Klinisk Mikrobiologisk afdeling placeres i grøn skumblok (skal ikke opbevares i varmeskab).
  • Podninger, urin-, fæcesprøver m.v. for er taget efter sidste afhentning placeres i køleskab.
  • Urin til D+R på gravide (borsyre) sendes til Klinisk Mikrobiologisk Hvidovre i forbindelse med den daglige afhentning.

Patologiprøver:

  • Prøver til patologisk afdeling mærkes med webreq-label og lægges i relevante kuvert.
  • Afhentes dagligt. Prøven kan ligge til dagen efter, hvis den tages efter sidste afhentning.
  • Laboratorieprøver (hvor prøven tages på laboratoriet):
  • Patienten identificeres (separat instruks) og prøve/analyse registreres via webreq til at blive taget der.

Parakliniske afdelinger:

  • Patienten identificeres og den pågældende undersøgelse beskrives i henvisningen med de konkrete oplysninger om hvilken undersøgelse og på hvilken baggrund undersøgelsen findes relevant iht. den gode henvisning.

Afhentning/transport af prøver:

  • Alle prøver til Klinisk Biokemisk afd. og Klinisk Mikrobiologisk afd. afhentes to gange dagligt.

Opfølgning på prøvesvar:

  • Hver gang der tages eller ordineres en undersøgelse, har ordinerende læge noteret i journalen, hvordan patienten skal have svar (telefonisk, mail, fremmøde).
  • Svar fra Klinisk Biokemisk afd., Klinisk Mikrobiologisk afd. og Patologisk afd. modtages dagligt elektronisk i lægesystemet og godkendes af enten BV eller rekvirerende læge.
  • Den rekvirerende læge har ansvaret for at reagere adækvat på prøver, der kræver hurtig opfølgning. I den pågældende læges fravær er det BV.
  • Det er lægens/klinikkens ansvar, at prøvesvar kommer patienter rettidigt i hænde, ligesom der er lægens/klinikkens ansvar, at sikre modtagelsen af prøvesvar, som kræver handling/opfølgning. Dette kan f.eks. gøres ved:
    • at lægen sætter en reminder i egen kalender
    • ved telefonisk kontakt
    • at patienten skriver tilbage på mail og bekræfter modtagelsen af et givent prøvesvar
  • Alle prøvesvar og epikriser tilsendt klinikken gennemgås dagligt og flere gange i løbet af dagen, hvilket sikrer mulighed for rettig reaktion ved særlige behov eller forhold anført i epikrisen.
  • Ved smearundersøgelser gemmes webreq-blanketter i laboratoriet. Vores sekretær gennemgår da regelmæssigt disse mhp. sikring af, at 1) prøvesvar er modtaget og 2) prøvesvar er givet til patient.
  • Hvis en patient udebliver fra en skønnet vigtig undersøgelse, kontaktes patienten.
  • Svar på normale blodprøver, mikrobiologi og patologi gives af læge i konsultation, per mail eller telefonisk, udfra hvad der er skønnet bedst. Svaret dokumenteres i journalen. Ved simple problemstilinger og normale/negative svar, kan sekretæren give disse. Ved yderligere spørgsmål må da henvises til læge.
  • Der sendes mailsvar til patienten på alle klamydia og smearprøver, ved positive prøver sikres modtagelsen ved tilbagsvar

Alarmsvar fra laboratoriet:

  • Ved alarmsvar fra laboratoriet kontaktes vi på vores akuttelefon og ansvarlige læge eller BV håndterer det videre forløb.
  • Udenfor dagtid varetages alarmsvar af 1813.
  • Såfremt patienten ikke kan kontaktes direkte, forsøges kontakt til familie, hjemmepleje, pårørende eller i sidste ende politiet, hvis opgave det er at lokalisere patienten.